vifanord Congress Calendar

Sprogteknologisk Konference 2022

Location:🇩🇰 Kopenhagen, Denmark
Organizer:Center for Sprogteknologi, NorS, KU, og Digitaliseringsstyrelsen
Website:https://cst.ku.dk/kalender/sprogteknologisk-konference-2022/
First day:2022-11-30
Last day:2022-11-30
Categories:💬 Linguistics
Description:

Hvad er det nyeste nye inden for dansk sprogteknologi? Hvilke spændende nye ressourcer og værktøjer arbejdes der på? Det kan man finde svaret på ved dette års Sprogteknologisk Konference.

Formålet med dagen er at samle relevante udviklere, brugere, forskere og studerende til en spændende dag, hvor vi udveksler viden om den aktuelle status på dansk sprogteknologi og samtidig får indblik i de nyeste ressourcer, værktøjer og muligheder, også i en bredere europæisk kontekst.

Oplæggene samler sig i år primært om emnerne sprogforståelse og tale, og vi har samlet en håndfuld interessante oplægsholdere med fingeren på pulsen om netop disse emner.

Dagen rummer også en postersession, hvor interesserede kan præsentere deres igangværende projekter. Hvis du gerne vil deltage med en poster, bedes du tilmelde dig og uploade dit forslag senest d. 1. november 2022. Derefter melder vi tilbage til dig senest d. 14. november 2022 om din poster er optaget på konferencen.